da Dansk

Opskrift af Katrine Klinken

Honningkage med te, rosiner og appelsin

Print Friendly, PDF & Email

Du skal bruge

Ca. 12 stykker

Honningblanding

175 g kraftigt smagende sommer- eller skovhonning evt. lynghonning

200 g sukker

½ dl neutralt smagende sort te

1 dl olie – neutralt smagende

1 sammenpisket æg

75 g rosiner

20 g syltet appelsinskal

 

Melblandingen

225 g hvedemel

50 g mandler eller mandelmel

1 tsk. bagepulver

2 tsk. stødt kanel

1/2 tsk. stødt allehånde

1 tsk. stødt kardemomme

½ tsk. stødt ingefær

Et drys salt

 

Honninglage

1 dl friskpresset appelsinsaft

2 spsk. kraftig smagende honning f.eks. lynghonning

Sådan gør du

Honningkagedej

 

Honningblanding:

Lun forsigtigt honningen hvis den ikke er så blød, at den let kan røres sammen med sukker, olie, æg og te. Tilsæt rosiner og syltet hakket appelsinskal.

 

Melblanding:

Bland mel med finthakkede mandler, bagepulver og krydderierne.

Rør melblandingen i honningblandingen.

 

Bag honningkagen

Tænd ovnen på 175 grader. Gør et stykke bagepapir vådt, vrid det og læg det i en springform (ca. 24 cm i diameter). Fyld dejen i formen. Bag honningkagen ca. 45 min. Stik i midten af kagen med et lille træspid. Der må ikke være rå dej på – så skal kagen bage lidt videre.

 

Honninglage:

Rør honningen ud i appelsinsaft. Prik den varme kage med en kødnål eller gaffel. Fordel honninglagen over kagen og lad honningkagen køle af.