Beskrivelse
Blomsterpollen fra Gjøl, forhandles af Katrine Klinken
Tørret bipollen i flot, gul farve fra Gjøl i Nordjylland.
Serveringsforslag:
Bipollen er fin i mejeriprodukter, f.eks. kærnemælkskoldskål, frisk ost og flødesovs. Bipollen er god med både hvid og mørk chokolade, f.eks. som drys på chokoladeglasur, is med chokoladeovertræk m.m.
Bipollen er velegnet i salatdressinger og til gravning af fisk.
Bearbejdning:
Bipollen er indsamlet dagligt fra pollenfælder på bistadernes flyvespalter. Derefter er pollenet tørret.
Fakta
Hvad er bipollen?
Bipollen er blomsterstøv, som bierne samler og bestøver, når de flyver fra blomst til blomst. Bipollen smager forskelligt, alt efter hvilke blomster de har samlet pollenet fra. Farven på bipollen er også forskellig. De lyse farver kommer fra æble; pil og hassel og kløver har en brun farve.
Bierne samler pollenet på forbenene og blander det med lidt nektar og enzymer til små ”lerkugler”, og dem sætter de på bagbenene og flyver hjem. Bipollen er biernes proteinkilde. Biernes yngel har brug for det, og derfor samler bierne meget pollen i foråret og forsommeren, hvor bifamilierne bliver større.
Biavleren sætter en pollenfælde på flyvespalten. Pollen indsamles hver dag og kan enten fryses eller tørres.
Holdbarhed:
Bedst før maj 2021. Ofte god efter.
Om Biavleren
m biavleren:
”Biavl med respekt for bierne, naturen og honningen” er det, som biavler Lars Bo Christensen står for. Han er vokset op med biavl i Nordjylland, og det har været en del af hele hans liv.
Gjøl Bigård og ThyBi ligger på Gjøl, der er en lille by i Vendsyssel ved nordkysten af Limfjorden. Gjøl var indtil 1930 en ø – nu er øen landfast og forbundet med en dæmning til halvøen Øland. Lars Bo har bistader mange steder: i Vendsyssel, Han Herred og Thy. Fælles for dem alle er, at de er placeret i naturområder, hvor der er rig vild flora og meget lidt landbrug. Der er bl.a. bigårde ved Gjøl, Øland, Svinkløv, Slettestrand, Rødhus, Frøstrup, Bulbjerg, Thorup Strand og nær Klitmøller i Nationalpark Thy. Her produceres økologisk honning i ThyBi og konventionelle honninger i Gjøl Bigård. Varesortimentet omfatter mange slags honning: honningvin, bivoks, propolis, blomsterpollen. Find en del af varerne her i butikken.
Lars Bo Christensen er ejer/indehaver af Gjøl Bigård, Ulvedybet.dk og ThyBi.
Læs mere om Gjøl Biavl her: http://www.gjol-bigard.dk
Facebook: Ulvedybet https://www.facebook.com/ulvedybet.dk
Lars Bo Christensen
Bjergets vej 66,
Gjøl
9440 Aabybro
Medlem af Danmarks Biavlerforening: https://www.biavl.dk
DBF-kontrolnr.: 53905