da Dansk

Opskrift af Katrine Klinken

Muslinger dampet i Underfundig Mjød

Print Friendly, PDF & Email

Du skal bruge

3-4 portioner

1 kg blåmuslinger

2 porrer eller skalotteløg

4 fed hvidløg

1 persillerod eller pastinak

2-3 kviste frisk timian

1 spsk. olivenolie

1 glas ca. 2 dl Underfundig Mjød med humle

½ dl vand

1-2 håndfulde bredbladet persille

Tilbehør: Brød

Sådan gør du

 

  • Skrub muslingerne med en hård børste i koldt vand. Fjern skæg. Kasser muslinger, der er gået i stykker. Hvis en musling er åben, skal den lukke sig, når man banker den mod en bordkant. Skyl muslingerne i 2-3 hold koldt vand.
  • Rens grøntsagerne, og skær dem i små stykker (hak dem evt. på en foodprocessor). Skyl timian.
  • Varm en stor stegegryde godt op, kom olie i og de snittede grøntsager i og steg 3-4 min. under omrøring.
  • Skru op til kraftig varme. Kom muslingerne i sammen med timian. Rør 2 min. Hæld mjød og vand på og læg låg på. Rør i gryden et par gange indtil muslingerne åbner sig. Det tager ca. 5 min. Muslinger, der stadig er lukkede, skal smides ud.
  • Drys med hakket persille – spis brød til.
  •  

Foto: Camilla Stephan