da Dansk

Opskrift af Katrine Klinken

Ovnbagt kulmule og linser med honning-sennepsmarinade

Print Friendly, PDF & Email

Du skal bruge

Til 2-3 personer

500-600 g kulmule eller mørksej i filet

Salt og friskkværnet peber

½ dl olivenolie

2 dl små faste sorte linser eller linser fra Samsø

Honning-sennepsmarinade:

2 spsk. sommerhonning

½ tsk. stødt piment d’espelette eller anden chili/paprika

2 spsk. grov dijonsennep

2 tsk. fintrevet appelsinskal

Saft af ½ appelsin

2 spsk. olivenolie

salt

Drys:

2-3 håndfulde bredbladet persille

1 stilk frisk estragon

Evt. Lidt dild

Tilbehør:

Babyspinat, vinterportulak eller brøndkarse

Sådan gør du

 

  • Skyl linserne i en si i koldt vand. Kog dem i ca. 20 min. Hæld kogevandet fra.
  • Rør marinade sammen af honning, sennep, fintrevet appelsinskal, et drys piment d’espelette eller chili, appelsinsaft og olivenolie. Krydr med salt. Rør marinaden sammen med linserne mens de er varme.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær fisken ud i 3-4 stykker. Krydr stykkerne med salt og peber, vend dem i olivenolie og læg dem i et ovnfastfad. Bag 8-12 min. til fisken er varm i midten, når man mærker med en finger.
  • Spis de lune linser med honning-sennepsmarinaden sammen med fisken og et godt drys skyllet babyspinat og/eller groft hakkede skyllede krydderurter og vinterportulak eller brøndkarse.

Foto: Camilla Stephan