da Dansk

Opskrift af Katrine Klinken

Stegt fisk og beurre blanc med mjød (smørsovs)

Print Friendly, PDF & Email

Du skal bruge

Til 4 personer

500-750 g fisk i filet med skind uden skæl, f.eks. vild havbars eller kulmule

1 kg kartofler

1 dl olivenolie

500 g grønne bønner

Salt og friskkværnet peber

 

Beurre blanc med mjød, ca. 1 dl

 

100 g koldt smør

3-4 skalotteløg (50 g)

1 dl mjød, UNDERFUNDIG med humle eller porse

salt

friskkværnet peber

Sådan gør du

Stegt fisk og grøntsager

  • Skær fiskefileten ud i stykker på en bredde på 8-10 cm. Snit evt. et par cm i skindets overflade. Krydr med salt og peber på skindsiden. Sæt fisken i køleskab til den skal steges.
  • Skræl kartoflerne og skær dem ud i terninger. Steg dem sprøde og gyldne i olivenolie på en sliplet pande til de er møre, ca. 15 min.
  • Gør klar til beurre blanc med mjød (se nedenfor).
  • Kog bønnerne i rigeligt letsaltet vand 3-4 min.
  • Steg fiskestykkerne på skindsiden i varm olie på en sliplet pande ved middelgod varme. Hold fisken ned mod panden med en palet, så skindet bliver sprødt.

Beurre blanc med mjød

  • Skær smør i tern, og sæt det i køleskab.
  • Hak skalotteløgene meget fint. Kog dem i en gryde med mjød, til væden er næste væk, ca. en eller to teske tilbage.
  • Skru helt ned, og pisk det kolde smør i lidt ad gangen. Smørret må ikke smelte for hurtigt. Tag gryden fra varmen, og pisk videre, til alt smør er i. Smag til med salt, peber og fortynd evt. med lidt mjød.

 

 

 

Foto: Camilla Stephan